Finans

Det Store Rentebedrag

By  | 

Vi bliver bombarderet af medierne med jubelartikler om at økonomien suser derudaf med rekordfart. Ultralav arbejdsløshed, nye rekorder næsten hver dag på aktiemarkedet, stigende huspriser, gang i byggeriet og folk har flere penge mellem hænderne end nogensinde.

Efter finanskrisen i 2008 har politikerne og centralbankerne reddet os fra afgrunden og skabt fremgang på en ansvarlig og bæredygtig politik må man forstå.

Men hvad er det der driver disse markeder til nye rekordhøjder snart hver dag – og hvilken “ansvarlig” politik er det egentlig der bliver ført som har skabt dette boom i økonomien?

Kigger vi på den gennemsnitlige lønudvikling fra år 2000 og frem til idag har der været en stigning fra kr. 140.000 til kr. 200.000 eller ca. 42% ifølge Danmarks Statistik:

Langt fra samme stigningstakt som huspriserne i hele landet… her er huspriserne steget 94%!

og det bliver endnu mere absurd når vi kigger på det samlede danske aktieindeks som i samme periode er steget med ca. 450%!

Årsagen til de absurde stigninger i aktiemarkederne, obligationsmarkederne og ejendomsmarkedet er desværre ikke drevet af den underliggende økonomiske aktivitet, men derimod Centralbankernes opkøb af obligationer for at tvinge renten i bund. Opkøbene har stået på siden 2009 og har betydet at kapital er stort set gratis for store virksomheder og banker.

Samtidig tvinger det institutionelle investorer som f.eks. pensionsfonde over i mere risikovillige aktiver som aktier og højrisiko virksomhedsobligationer, da afkast på sikre statsobligationer er stort set nul eller ligefrem negativ for nogen lande.

Nedenstående graf viser de 3 store centralbankers balancer (Federal Reserve, European Central Bank og Bank of Japan). Balanceudviklingen er stort set synkront i udvikling med de store aktieindeks i USA, Japan og Europa.

Hvad tror du der sker når renten begynder at stige igen?

Bonus info: nedenfor Goldman Sachs grafiske fremstilling af de seneste bull markeder vi har været igennem uden en minimum 10% korrektion i aktiemarkedet… I dag er vi i gang med historiens næstlængste bull marked ikke set siden perioden 1920-1929 – og vi ved alle hvad der skete efter krakket i 1929.

 

Læs også

Deltag i debatten

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *