Finans

Heroin gennem 10 år fra ECB til Europas banksektor vil ikke forhindre en ny finanskrise

By  | 
Det er snart et årti siden finanskrisen buldrede derudaf og en koordineret og hidtil uprøvet eksperiment fra Centralbankernes side startede.

Med en indsprøjtning af tusindvis af milliarder til banksystemet, har vi fået kunstigt ultra lave renter og deraf kunstigt oppustede værdier i huse, ejendomme, aktiemarkedet og obligationsmarkedet. Men ét af resultaterne af den omfattende krise – nemlig de dårlige lån i bankerne – er slet ikke løst endnu, og truer på ny en forestående finanskrise.

For Europæiske banker er det som en hovedpine der bare ikke vil forsvinde. De 944 milliarder euro (eller cirka 7.032 milliarder danske kroner) i dårlige lån (NPL’er Non-performing loans) som bliver ved med at belaste bankernes balancer.

Økonomer fortæller at mængden af forlængst misligholdte lån, gør det sværere for bankerne at låne penge ud ligesom det belaster deres indtjening i forbindelse med nedskrivninger. EU presser på for at få solgt eller afviklet de dårlige lån, men de er splittede over hvordan problemet skal takles.

Som vi tidligere har skrevet om, er det især de sydeuropæiske lande med Italien i spidsen som blev hårdest ramt under og efter finanskrisen. Kortet ovenfor viser andelen af dårlige lån i forhold til total udlånsmængde.

Grækenland har over 50% dårlige lån i bankerne, hvilket i praksis betyder at hele den græske banksektor er insolvent. Det samme er stort set gældende for den italienske banksektor. Her er andelen dog lidt mindre, men de faktiske tal langt større. Italien er det land med suverænt den største pulje af misligholdte lån med ialt 224 milliarder Euro eller hvad der svarer til svimlende 1.668 milliarder danske kroner.

De italienske banker har dog formået at reducere deres beholdninger af dårlige lån de seneste år, men langt fra målet og slet ikke i det tempo som er nødvendigt for at få minimeret risikoen for en ny omfattende finanskrise.

 

Læs også

Deltag i debatten

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *