Samfund

Pressekonference: Julian Assange slår hårdt tilbage mod de amerikanske efterretningstjenester

By  | 

Julian Assange, grundlægger af Wikileaks, holdte i dag live pressekonference via Twitter fra Ambassaden i London, og kalder de amerikanske efterretningstjenesters rapport om såkaldt russisk hacking i det amerikanske valg, skamfuld og pinlig for deres troværdighed.

Under live konferencen tog Julian Assange mod spørgsmål for lytterne via Twitter. Der blev bl.a. spurgt til om Wikileaks ville løfte sløret for hvem kilden er til de lækkede Podesta (Hillary Clintons kampagnechef) emails.

Julian Assange sagde “If our sources were a state we would have a lot less concern in attempting to protect them,”  og tilføjer at de kommer ikke med yderligere oplysninger da det kan føre til afsløring af deres kildes identitet.

Julian Assange fortalte også at de i kraft af de sidste 10 års afsløringer, har læst tusindvis af efterretningsrapporter før offentliggørelse, og dermed kender til ordlyden, struktur, datasamling osv. i sådanne rapporter, og at den rapport de amerikanske myndigheder har offentliggjort, langt fra ligner en efterretningsrapport men nærmere en pressemeddelse. Der anvendes bl.a. kun “bløde” fraser og ikke reference til kilder.

Har man selv læst den amerikanske rapport, fremgår det da også tydeligt at amerikanerne har taget store forbehold for om der overhovedet har været hacking og om det så er russerne der har været medvirkende til denne. Russerne bliver iøvrigt kun nævnt få gange i rapporten.

Læs også