Finans

Renterne fortsætter op – Aktiemarkederne bløder – What’s next?

By  | 

Blodbadet på det amerikanske aktiemarked fortsætter ufortrødent. I skrivende stund 45 minutter før lukketid torsdag aften, er Dow Jones Industrial Average nede med 650 point og 2,63%.

OPDATERET KL. 23.00 DOW JONES LUKKEDE MED ET FALD PÅ 1.032 POINT/-4,15%

Hvor langt skal vi egentligt før vi måske ser noget stabilisering i kurserne? Efter de store fald fredag og mandag, så vi en stigning igen ved dma100, hvilket formentlig skyldtes profittagning for dem der gik kort og formentlig en massiv mængde købsordrer omkring dette vigtige tekniske niveau.

Idag har helt efter bogen budt på fald, og det ser nu ud som om vi skal teste dma 100 igen i de kommende dage. Hvis kursen lukker under dma 100, kan det være et signal om at vi skal forberede os på endnu større fald og formentlig helt ned til omkring kurs 22.800 hvor dma 200 ligger.

Rammer kursen dma 200, vil det svare til et samlet fald på cirka 3.900 point eller hvad der svarer til 14,5% – Hvilket vil være den tiltrængte korrektion mange har talt om og ventet på.

OPDATERET GRAF EFTER KL. 23.00

 

Spørgsmålet er bare om det bliver ved den tiltrængte korrektion, eller om vi står overfor et helt nyt markedsregime?

Med den 10 årige amerikanske obligationsrente (grafen nedenfor) der netop er brudt ud (den røde cirkel) af den ekstrem vigtige trendlinje (markeret med grønt). Den nedadgående trendlinje har været styrende i næsten 30 år og har sendt det globale niveau af gæld i vejret.

Forud for toppen af dotcom boblen hævede centralbankerne renten med godt 2% fra ca. 4,5% til ca. 6,5% Det var nok til at puste luften helt ud af aktiemarkederne.

Efterfølgende så vi lavere renter, hvorefter centralbankerne igen midt i 00’erne efter historiske lave renter og et oppustet ejendomsmarked, atter begyndte svagt at hæve renterne. Igen nåede renten blot at stige knap 2% – denne gang fra et endnu lavere niveau – fra ca. 3% til knap 5% før aktiemarkedet og ejendomsmarkedet røg ud over klippen, og vi oplevede den største finanskrise side 1929 krakket.

Nu er den 10 årige amerikanske statsobligation så steget den seneste måneds tid fra historiske lave 1,5% til nu omkring 2,8%. Aktiemarkederne styrtbløder og vi er ikke engang nået bundrenteniveauet fra før finanskrisen som lå omkring 3%..

Siden sidste finanskrise er global gæld i virksomheder, forbrugsgæld, studiegæld, autogæld, ejendomsgæld, spekulationgæld (margin) osv. steget eksplosivt drevet af det ekstremt lave renteniveau. Det har gjort at selv de mindste udsving i renten, giver store udsving i markederne, på grund af rentefølsomheden i virksomheder og i privathusholdningerne.

 

 

Læs også

Deltag i debatten

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *